Sæt fri i kærlighed

Hvor har jeg hørt mig selv sige det rigtig mange gange.  Jeg prøver, at efterleve det hver dag i forhold til min dejlige mand, men også i forhold til min elskede søn som har fødselsdag i dag d.21.5.2014. I som kender mig ved, at jeg har været igennem en stor sorg. Min søn der er multihandicappet er flyttet på institution og det har været en rigtig svær proces men også noget af det bedste jeg har gjort for min søn, mig selv, samt hele vores familie. Jer der selv har et handicappet barn, ved hvor hårdt livet til tider kan være. Der er mange beslutninger der skal tages og mange sorger der skal bearbejdes. Vi skal som forældre huske, at passe på os selv.  Vi kan ikke give fra en tom kurv, derfor valgte jeg, at sætte min søn fri i kærlighed.

Jeg fortæller tit denne historie når jeg holder foredrag. Forstil dig, du holder en sommerfugl i din sammenfoldede hånd, hvis du bliver ved længe nok kan det ske, at den vil dø. Hvis du åbner hånden bliver den måske siddende og kikker, måske flyver den ud i verden og gør en forskel for andre. Min søn gør en stor forskel i andres liv, med hans skønne humør og positive sind spreder han liv og glæde, der hvor han begår sig. Jeg kan sprede mere lys og glæde i andres liv fordi jeg nu har mere overskud og energi til, at hjælpe andre igennem livets til tider hårde processer.

Jeg er en god terapeut, fordi jeg har mærket rigtig meget på egen krop og kommet igennem det. Det gør mig til den jeg er i dag og er blevet min styrke. Det har været en rejse, men i dag en gevinst i det fantastiske dejlige liv jeg har. Jeg har lyttet og mærket efter i min krop og handlet på det den fortalte og viste mig. Det kræver øvelse, at begynde at lytte til kroppen, men det kan lade sig gøre. Har du lyttet til din krop i dag? Husker du at trække vejret på den rigtige måde? Helt ned i maven?

Vores følelser viser vejen. Hvis du tør være tro imod dine følelser, mærke dem, sætte dem fri i kroppen og have accept med sådan som det er, kan vi komme så langt som vi ønsker. Det gør nemlig, at flowet i kroppen bevares og du kan mærke lyst og lys. Alle mennesker ophober blokeringer i kroppen, men ved bevidsthed kan vi hjælpe med, at slippe blokeringer og sætte kroppen fri. Vil du høre mere om dette kontakt mig.

 

 

SÆT DIG SELV FRI I KÆRLIGHED.

Skriv et svar

Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/3/d/b/lenealexander.dk/httpd.www/wp-content/plugins/easyme-connect/src/OAuthClient.php on line 228 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/3/d/b/lenealexander.dk/httpd.www/wp-content/plugins/easyme-connect/src/OAuthClient.php on line 230