Hvem har ansvaret for dit handicappede barns sunde seksuelle udvikling?

Som mor til en multihandicappet dreng vil jeg gerne fortælle, hvor jeg mener ansvaret ligger og hvad vi kan gøre for, at komme dette tabubelagte emne til livs.

Eftersom jeg ikke kun er mor, men også sexolog er det umuligt for mig, kun at tale ud fra min rolle som mor. Mit job som sexolog er en så integreret del af mig, jeg kan ikke hænge titlen på en knagerække og så tage den på efterfølgende. Jeg mener det er vigtigt, at være autentisk og ærlig. Det er de to værdier som vægter højt i mit liv og derfor bruger jeg mig selv og mine personlige erfaringer som eksempel i rigtig meget af mit arbejde. Mange mennesker kender ikke deres egen seksualitet eller har et naturligt forhold til den, derfor giver det en masse problematikker når disse mennesker skal ud og vejlede andre. Dette ser jeg som den største udfordring i arbejdet med andres seksualitet, hvor rummelighed, respekt og tydelig grænsesætning er vigtigt.

Hvis ansvar

Hvem har ansvaret for at vores børn får en sund seksuel udvikling? Er det skolen, er det institutionen, er det bofællesskabet, er det os som forældre? På et tidspunkt var jeg ude og besøge en aflastningsinstitution til min søn og spurgte til om de havde en seksualpolitik eller retningslinjer for hvordan seksualitet blev taklet på stedet. Nej, sagde hun det har vi ikke – det må bare ikke foregå! Ok, det må ikke foregå. Jamen
seksualitet er mere end seksuel tilfredsstillelse det er også berøring, nærvær, kærlighed, tæthed, samtale, grænser, lyst, at føle sig attrået, at acceptere sin egen krop og at kende den. Derfor kan ingen sige, at det bare ikke må foregå, for det gør det. Seksualitet er en integreret del af hvert menneskes personlighed, seksualitet er en energi vi alle har i vores krop. Derfor bliver vi nødsaget til at tale om det og råde og vejlede vores børn. Jeg mener det er et fælles ansvar, så hvis ikke skolen tager det op, vil jeg gøre det! Hvis ikke aflastningsinstitutionen gør det, vil jeg gøre det! Hvis ikke bofællesskabet gør det, vil jeg gøre det! Du som forældre har pligt til at spørge ind til det, uanset hvor dit barn opholder sig. Tale til det så der bliver gjort noget, for noget skal der gøres.

Overgreb

Vi ved at børn med handicap har to til tre gange større risiko for at blive udsat for overgreb eller at blive krænket. Alene af denne grund skal der mere oplysning, mere undervisning, større åbenhed, bedre dialog og kommunikation til. Vi skal lære vores børn at sige til og fra, lære vores
børn at mærke deres grænser, lære vores børn at seksualitet også handler om nydelse i egen krop. Denne opgave må vi kunne løse i fællesskab så vi får børn med en sund seksuel udvikling.

Forældre vil ikke se det

Desværre oplever jeg tit, at forældre ikke vil erkende, at deres barn har en seksualitet og at den før eller siden vil komme til udtryk. Vi kan som forældre ikke pakke dette område væk, men må tage det alvorligt og gøre alt hvad der står i vores magt for, at vores børn får en så værdig og
mulig udfoldelse af egen seksualitet. Vi er nødt til at tale om dette felt, åbent og ærligt. Lad os ikke lukke øjnene for dette vigtige område, for det er ingen hjælp. Vi som forældre må tage vores del af ansvaret i samarbejde med skolen, til at vores børns seksualitet bliver en naturlig del af det at være menneske på lige fod med andre individer. Lad ikke også dette område være svært for vores børn, de har rigelige ufordringer i forvejen.

Forældreinddragelse

  1. Lad mig komme ud og lave et oplæg til forældrene, så jeg dels har min baggrund som sexolog og terapeut med, men også tager  udgangspunkt i det at være mor til et handicappet barn. Ved oplysning og åbenhed skaber vi forandringer.