Det siger andre

fluebenHer kan du se hvordan andre oplever mine ydelser. Udtalelserne er delt på i følgende overskrifter:

  • Foredrag
  • Workshop
  • Massage

 

Foredrag

Skolebestyrelsen på specialskolen Skrillingeskolen har haft Lene Alexander til at holde foredrag for skolens forældre til handicappede børn. Overskriften var ”mindfuldness i parforholdet for forældre til handicappede børn”. Og det var det det var……… Lene brugte sin personlige historie  til at knytte an til generelle udtalelser om parforholdets til tider vanskelige forhold i en hverdag med børn, der selvom de bliver ældre stadig har brug for meget forældrekontakt og hjælp – måske gennem hele døgnet. Netop det gjorde det til en værdifuld aften, som klart har medført refleksioner over eget parforhold hos alle tilhørere.

 

Anette Bakkensen Skrillingeskolen

 

 

Må ærligt indrømme, at jeg gik hjem om skrev 2 A4 sider i et brev til min mand … Store tanker – 14 års ægteskab, måske det kunne gøres bedre! Så nu arbejdes der :-) Tak for kærlige ÆRLIGE ord og råd Sexolog Lene Alexander! Du gav stoft til eftertanke og vil varmt anbefale dig til andre ♥

Betina

Jeg var til foredrag hos sexolog Lene Alexander og jeg kan heldigvis sige at det var een af de aftener hvor man kom hjem med mere end man havde forventet. Det var en aften hvor der blev grint, reflekteret og ikke mindst FØLT… og følt efter. Lene fortalte gennem sin livshistorie at man er i stand til at kræve mere af livet, at man skal elske sig selv og ikke mindst at ægteskab kræver kommunikation og sex :)… Det starter dog med nærvær og berøring, og det er en formel jeg vil tage med mig videre ud i livet.

Majbritt

Landsforeningen LEV havde hyret Lene Alexander til en temaaften for forældre til børn med udviklingshæmning. Oplægget blev, i samarbejde med Lene, skræddersyet efter vores behov. Vi havde en meget lærerig aften, hvor Lene meget sobert kom omkring emner som er tabu for mange mennesker. Vi var meget glade for samarbejdet med Lene og vil ikke tøve med at hyre hende en anden gang”.

Katja Holving, Projektkoordinater, Landforeningen LEV

Workshop

 

Lene har været i KlubVest, hvor hun har haft oplæg omkring seksualitet og handicappet. Det var en rigtig god dialog og oplysende for  forældregruppen. Lene har også været i klubben hvor hun har snakket med de unge, samt været en del af vores nye seksual politik i KlubVest. Lene er en spændende varm personlighed  og det er lærerigt at kende hende.

Leder Pia Hansen Klubvest.

Inspirerende, levende oplæg om handicap og seksualitet. Gode dialoger og input til hjælp i hverdagen.

Pia Holm, Bramsnæsvig Specialskole

 

Du formåede at holde en hvertevarm og nærværende energi gennem hele forløbet. Indholdet var meget fint afstemt, med en veksen mellem teori og praksis – Inge

God workshop, dejlig åbenhed, dejlige omgivelser, ro og balance, sjovt – Karina

Dejligt og afvekslende, med positivt indhold- Kaja

Dejligt sted, god energi, fantastiske øvelser – Susan

God sammensat workshop med afveksling, har fået meget med hjem og kan mærke et større nærvær og mod til at komme videre med mit liv – Sussie

Massage
Kære Lene. Tusind tak for de 2 massager jeg har fået indtil nu, det har virkelig været som at komme i himlen, og har virkelig gjort store underværker for mig. Ikke alene giver massagen mig en utrolig behagelig og afslappet følelse i kroppen, hvor jeg oplever at mine smerter faktisk helt forsvinder et stykke tid, men det har virkelig også gjort underværker for mig rent psykisk. Kan allerede nu mærke at jeg har fået et betydeligt bedre forhold til min krop, og mit selvværd er også steget med adskillige længder. Jeg er spændt på at se hvilke mirakler det kan føre med sig, og har absolut ikke tænkt mig at stoppe med at bede dig komme hjem til mig lige foreløbig. Alle handicappede med lyst til mere selvværd og nærvær, eller som føler skam over at have seksuelle tanker, burde virkelig ringe til dig. Du er intet mindre end fantastisk. Jeg glæder mig til at se dig snart igen.

En spastisk kvinde, 30 år

En fantastisk oplevelse, en utrolig nærværende og kærlig berøring jeg aldig har oplevet før. WOW og tak.

                                                                                                                                        Søren, 44 år

Jeg var fuldstændig afslappet og nød hver en berøring, du ramte mit hjerte og åbnede mig op som jeg aldrig har oplevet før.

                                                                                                                                        Dorthe, 40 år

Ren nydelse og en total lækker, ned i kroppen oplevelse, fedt fedt fedt.

                                                                                                                                       Jesper, 28 år